Portrætartikel
Maskinarbejder finder ny tilværelse som kunstner
Af Johannes Larsen
En dårlig ryg og et højskoleophold bliver starten på et spartansk, men spændende og rigt liv i kunstens forunderlige verden.
Skulptør Orla Grane Larsen inviterer indenfor i sin ydmyge kunstnerhybel. Det emmer af kreativitet. Hyblen og de mange forskellige kunstværker fortæller historien om en faglig stolt kunstner, der lever og ånder for sit håndværk. Der står en Primadonna og skuer ud over nogle af sine søskende, fætre og kusiner, der tilhører den familie af unikke fabeldyr, som er Orlas kunstneriske omdrejningspunkt og udtryk - han kalder dem kærligt for Skrumler. Primadonna får øje på Uskyldig, Skamløs, Stolt og Nysgerrig, som er navnene på nogle af hendes mange familiemedlemmer, der alle står på spring for at fortælle deres historier. Det hele starter imidlertid med Orla, der, som familiens "overskrummel", fortæller sin egen historie.
Fanget i en kælder på Ryslinge Højskole
Hårdt fysisk arbejde på en møbelfabrik var mere end ryggen kunne klare, og derfor måtte Orla se sig om efter en ny tilværelse, som kunne skåne ryggen og samtidig give nyt indhold i tilværelsen. Et ophold på Ryslinge Højskole i 1981/82 blev et vendepunkt. - Jeg brugte højskoleopholdet til at afprøve mine boglige og kreative færdigheder. Kælderfag var navnet på den kreative del af højskolen, hvor lærer Erik Andersen, via sin inspirerende undervisningsform, lod mig prøve næsten alle mulige former for kunst. Kælderfag blev en meget vigtig del af mit højskoleophold, og jeg blev fanget af keramik og skulptur, som jeg har arbejdet med lige siden.
Skrumler undfanget på Århus Kunstakademi
Efter opholdet i kælderen på Ryslinge Højskole var Orla en fri mand, men fanget af ønsket om at arbejde med keramik og skulptur på fuld tid. - Det var en kæmpe udfordring, fordi jeg havde fået indblik i en helt ny, spændende og for mig ukendt verden. Hvordan kommer jeg videre, og hvilke krav skal jeg opfylde? Jeg besluttede mig for at lære håndværket fra bunden, og derfor fortsatte jeg til Husflidsskolen i Kerteminde. Jeg gennemførte også en masse aftenskolekurser. Endelig i 1987 lykkedes det for mig, at blive optaget på Århus Kunstakademi. Orla fortæller med gejst i stemmen om sine fire år på en af kunstens højborge, hvor der var tid og rum til at fordybe sig i kunstens forunderlige verden. - Vi skulle arbejde med mange forskellige ting for at lære håndværket, og jeg havde en lang periode med fade og yoghurtskåle. Men jeg havde ikke sjælen med - det var ikke sjovt at arbejde med. Til gengæld forfulgte skulpturerne mig hele tiden, og i slutningen af studietiden undfangede jeg de første Skrumler.
Ideerne til Skrumler står i kø
Som overskrummel er jeg hele tiden under pres af nye ideer der trænger sig på. Jeg henter inspirationen i dagligdagen, og jeg oplever ofte at vågne om morgenen med ideer, der bare skal tegnes og skitseres. Hvis jeg er ved at finde emner til en ny udstilling, kigger jeg nogle af mine mange skitser igennem, og så oplever jeg at mange af Skrumlerne ligefrem trygler om at blive udvalgt og undfanget som en rigtig skulptur. Kunstnerhyblen og værkstedet er fyldt med Skrumler, og de har alle en historie at fortælle. - Jeg er sikker på, at de snakker sammen hele natten, men deres snak forstummer, når jeg tænder lyset om morgenen. Det er på samme måde som i H. C. Andersens eventyr, Kærestefolkene.
Jeg lader Skrumlerne fortælle
I begyndelsen tænkte Orla ikke så meget på at lade Skrumlerne selv komme til orde. - De blev undfanget, fik et navn, og så var jeg videre til næste opgave. Mange har været interesseret i at få indblik i Skrumlernes historie, og derfor er jeg begyndt at lade Skrumlerne komme til orde. De har meget på sinde, og det er ikke nogen let opgave at formidle det hele til udenforstående. Heldigvis appellerer de til fantasien hos mange, og det betyder, at folk selv bygger videre på Skrumlets historie. Som overskrummel har Orla også sin historie at fortælle, og den handler om, at der skal være plads til at være anderledes. - Jeg vil gerne skabe noget smukt, der kan glæde folk og få dem til at smile - lidt på samme måde som Robert Storm Petersen.
Overskrummel med vokseværk og drømme
Orla kommer helt frem i stolen, når snakken falder på hans planer og visioner for fremtiden. - Kunsten har mange udtryk, og der er mange strømninger. Jeg følger min drøm om at lave perfekte Skrumler. Jeg lader mig ikke rive med af en modestrøm, som måske kunne give penge på kort sigt. Jeg drives af en indre trang til at lade Skrumlerne komme til orde. Jeg håber, at nogle af mine Skrumler kan vokse sig så store, at de bliver store nok til at blive brugt til udsmykning i gadebilledet. Det kræver, at de vokser fra den nuværende højde på 25 - 40 cm helt op til menneskestørrelse. Hvis det skal lykkes, skal jeg lære nyt håndværk og samarbejde med eksperter, der kan støbe i bronche - det ville være så stort, at jeg næsten ikke tør drømme om det.